Forælder til en spejder?

Forælder til en spejder?

Som forælder til en spejder forventes du at tage en tørn, når du har mulighed for det. 

1. Strib er der et godt og engageret forældresamarbejde. Og det er godt for gruppen. Det betyder, at spejderlederne kan koncentrere sig om at lave spejderarbejde - mens forældrene kan hjælpe til de store og små opgaver omkring spejderliv og spejderaktiviteter. 

Arbejdsdag i hytten

Et par gange om året er der arbejdsdag i spejderhytten. Opgaverne kan være både indendørs og udendørs vedligehold, oprydning eller reparationer.

Fx beskæring af træer og buske, rengøring af køkkenskabe, maling af vinduer eller en kærlig hånd til møderum.

Datoerne for arbejdsdagene får du via spejderlederen og via mail. Det annonceres også på facebook og hjemmesiden.

Og alt det andet...

Din hjælp kan også handle om alt muligt andet. For eksempel er der forældre, der

  • sælger juletræer ved spejdernes juletræssalg ved Superbrugsen
  • bager en kage til gademarkedet
  • fundraiser midler til indkøb af nyt grej
  • springer til som assistent på et spejdermøde, hvis der er sygdom blandt lederne
  • tager med som hjælper på en weekendtur
  • kører børn til lejr
  • hjælper med at rydde op efter spejderfester
  • ... og meget mere! 

Uanset, hvor du lægger dine kræfter, er det højt værdsat - og selv små opgaver og håndsrækninger gør en større forskel, end du måske tror.

Forældresamarbejdet kan udvikles

Bestyrelsen i 1. Strib Gruppe arbejder hele tiden på at udvikle samarbejdet mellem ledere, forældre og bestyrelse - og vil gerne høre din mening eller dine gode forslag.

Tag fat i din spejderleder - eller skriv til bestyrelsesformand Lene Glent-Madsen på lgm [at] dadlnet [dot] dk.